30 Koncerter for max. 500 gæster
16. juni 2020 | Mielcke & Hurtigkarl | Flere pressemeddelelser
SOMMER I HAVESELSKABET - Mesterkokken Jakob Mielcke er initiativtager til 30 koncerter på 29 dage med de bedste danske kunstnere
København, 16. juni 2020:
Sommerkoncert med nogle af landets største navne hos en af Danmarks bedste restauranter, når bl.a. Claus Hempler, Tim Christensen, Caroline Henderson, Barbara Moleko, Peter Sommer og Savage Rose giver koncert I Haveselskabets have. Claus Hempler lægger ud allerede, den 3. juli kl. 19:00.
Corona-reglerne tillader kun plads til 500 gæster per koncert, og alle forholdsregler er taget for, at det bliver en sikker musikoplevelse.
Mesterkokken Jakob Mielcke er initiativtager, og koncerterne bliver tilrettelagt og afviklet af erfarne branchefolk og med støtte fra Haveselskabet, Frederiksberg Fonden og Frederiksberg Kommune.
- Vi er simpelthen nødt til at få musikken til at spille igen, for publikums og for vores egen og for kunstnernes skyld. For alle dem, der arbejder med at afvikle koncerter og fordi en sommer uden en madkurv til en udendørskoncert simpelthen er for trist, udtaler Jakob Mielcke.
- Dette er vores måde at fejre haven, sommeren og at vi har holdt afstand i mange mørke måneder. Samtidig er vi gået hen og blevet byens største spillested med musikkoncerter, siger Jakob Mielcke, og tilføjer med et smil på læben, - Det er vi vist mest, fordi vi er nogle af de eneste, der arrangerer koncerter her til sommer.
Stor interesse fra kunstnerne
Interessen fra kunstnerne har været stor. Normalt tjener de store danske navne over halvdelen af deres indtjening i løbet af sommermånederne. 2020 har været speciel fordi alle festivaler, byfester og markeder er blevet aflyst. Arrangementerne i Haveselskabet er noget af det eneste livemusik, der bliver afholdt i sommeren 2020.
Vi udvider
Jakob Mielcke udvider succesen fra sidste år, hvor de arrangerede en lang rækker koncerter i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival (som er blevet aflyst i år).
- I år havde vi planlagt at holde 10 koncerter i begyndelsen af juli. Nu springer vi ud på dybt vand med 30 koncerter gennem hele måneden, siger Jakob Mielcke, - Vi kunne simpelthen ikke tillade, at der ikke kom musik i Haveselskabets i år. Med 500 gæster kan det lige løbe rundt. Sidste år var der over 3 gange så mange.
Jakob Mielcke fortæller, at deres samarbejdspartnere havde planen for de 10 første koncerter klar tilbage i februar, da alting lukkede. På trods af corona har Mielcke holdt fast ved arrangementerne, mens andre koncerter er blevet aflyst.
– Vi kunne dog først søge om tilladelse hos havens ejer og myndighederne, da Kulturministeriet meddelte, at vi måtte holde koncerter for op til 500. Det skete den 22. maj. Og siden har teamet arbejdet stærkt, siger Jakob Mielcke.
Kontakt
Jakob Mielcke 2619 0591 eller pressekontakt Jacob Schriver 6122 3333.
Koncertprogrammet
Koncertprogrammet kan ses på vores side på Facebook: www.facebook.com/SommerIHaveselskabet. Programmet bliver opdateret løbende.
3/7 kl. 19:00 Claus Hempler 5/7 kl. 20:00 Ibrahim Electric 6/7 kl. 19:00 Ibrahim Electric 7/7 kl. 13:00 Wonderbrazz kl. 14:45 Kresten Osgood 5 kl. 17:00 Zircus (Gratis dag) 7/7 kl. 20:00 Jakob Bro/Palle Mikkelborg/Joey Baron 8/7 kl. 19:00 Sinne Eeg 9/7 kl. 19:00 Cæcilie Norby 10/7 kl. 19:00 Teitur 11/7 kl. 19:00 Ginman/Blachman/Dahl 12/7 kl. 20:00 Nikolaj Nørlund med band 13/7 kl. 19:00 Mandipira/Lauritsen/Gade/Frost 14/7 kl. 19:00 Bobo Moreno & The Soul Shakers 15/7 kl. 15:00 Ole Koch Hansen & Thomas Fonnesbæk 15/7 kl. 19:00 Enrico Pieranunzi & Thomas Fonnesbæk
| 16/7 kl. 19:00 Peter Sommer – Palle alene i verden. 17/7 kl. 19:00 Carl Emil 18/7 kl. 19:00 Tim Christensen 19/7 kl. 20:00 Hanne Boel 20/7 kl. 19:00 Signe Svendsen 21/7 kl. 19:00 Carsten Bo & Band 22/7 kl. 19:00 Kaya Brüel og Ole Kibsgaard 23/7 kl. 19:00 Barbara Moleko 24/7 kl. 19:00 Chris Minh Doky 26/7 kl. 20:00 Isam B 27/7 kl. 19:00 Dinesen, Sonne, AC 28/7 kl. 19:00 Kira Skov sings Billie Holliday 29/7 kl. 19:00 Savage Rose 30/7 kl. 19:00 Jacob Bellens 31/7 kl. 19:00 Caroline Henderson |