3 dage med Øllet i centrum - Ølfestival 23. til 25. maj 2013

17. maj 2013   |   Danske Ølentusiaster  |  Flere pressemeddelelser

På årets Ølfestival i Tap1 bliver der rig mulighed for at smage på en overflod af såvel danske som udenlandske øl. Flere bryggerier medbringer specialbryg som det kun er muligt at opleve netop på Ølfestivalen.


Mere end 10 år efter den danske Ølrevolution startede, lever de danske bryggerier i bedste velgående, og der bliver til stadighed sendt et utal af nye og spændende øl på markedet.
På årets Ølfestival i Tap1 bliver der rig mulighed for at smage på en overflod af såvel danske som udenlandske øl. Flere bryggerier medbringer specialbryg som det kun er muligt at opleve netop på Ølfestivalen.

Som noget nyt, tilbyder ”Haven” i år ”Efterfest” for Ølfestivalens gæster. Så synes du det er for tidligt at gå hjem når Ølfestivalen lukker kan du fortsætte på Haven. Et helt nyt tiltag er ”Øl & Kød” der som nærmeste nabo til Tap1 byder på netop ”Øl & Kød” til rabatpris for Ølfestivalens gæster. Også Husbryggeriet Jacobsen tilbyder rabat på frokosten til Ølfestivalens gæster – og så er der gratis transport i hestevogn fra Tap1.

At øl og mad er en god kombination, kan ingen være i tvivl om. Derfor er vi også glade for at der i år vil være mange muligheder for at opleve øl og mad sammen.
På Ølfestivalen har vi smagsprøver på mad der passer til øl og temasmagninger der kombinerer øl og mad. Carsten Berthelsen, ølskribent og Carsten Kyster, kok og kendt fra TV, vil bl.a. fortælle om ”Godt bryg, God mad”.

Ølfestivalen åbnes officielt af Ølskribent Carsten Berthelsen torsdag kl. 16.30.

Ud over disse ”udefrakommende” tiltag, holder vi fast i vore traditioner. På festivalen kåres vinderne af DM i håndbryg, vinderen af Årets Etiket, og ikke mindst Danske Ølentusiasters egen Årets Danske Ølpris og Årets Bryggeri.

Se hele programmet – samt link til billetter til temasmagningerne - på:

http://www.beerfestival.dk/index.php?id=730

Køb billet i forsalg og få rabat.
Billetsalget til Ølfestival 2013 er i fuld gang. Vi anbefaler, at man køber sin billet i forsalg, da det giver hurtigere ekspedition ved indgangen. Desuden er der i år rabat på poletterne når der købes billet og poletter i forslag. Også i år vil der være adgang til Ølfestivalen en time tidligere med en billet, der er købt i forsalg.

Med et bredt og varieret program og med mange spændende udstillere, er det vores overbevisning, at vi sammen med vore udstillere kan tilbyde vore gæster tre begivenhedsrige dage.


Kort om festivalen:

Adresse:
Tap1
Ny Carlsbergvej 91
1760 København V

Åbningstider:
Billetter købt i forsalg
Torsdag den 23. maj 2013
kl. 15:00 - 23:00
Fredag den 24. maj 2013
kl. 12:00 - 23:00
Lørdag den 25. maj 2013
kl. 12:00 - 23:00

Åbningstider:
Billetter købt i døren
Torsdag den 23. maj 2013
kl. 16:00 - 23:00
Fredag den 24. maj 2013
kl. 13:00 - 23:00
Lørdag den 25. maj 2013
kl. 13:00 - 23:00

Entrébillet til kr. 200,00 + evt. forsendelse og Billetnetgebyr
* entré til Ølfestival København 2013
* det officielle smageglas
* en fyldig Festivalguide, der beskriver udstillerne og deres øl
* 10 poletter der kan omsættes til smagsprøver

Entrébillet til kr. 100,00 + evt. forsendelse og Billetnetgebyr
* entré til Ølfestival København 2013
* det officielle smageglas
* en fyldig Festivalguide, der beskriver udstillerne og deres øl
- poletter til smagsprøver kan købes i ølfestivalens poletsalg

Entrebillet med studierabat 75,00 kr – kun mod forevisning af gyldigt studiekort
KUN gyldig torsdag d. 23. maj
* entré til Ølfestival København 2013
* det officielle smageglas
* en fyldig Festivalguide, der beskriver udstillerne og deres øl

Billet med studierabat købes i indgangen.

Yderligere poletter kan købes på Ølfestivalen til 12 kr. pr. stk.

Yderligere oplysninger:

Pressekontakt:
Anne-Mette Meyer Pedersen, anne-mette.meyer@ale.dk - tlf. 61 30 17 62.

Festivalchef:
Bo L. Jensen, bo.jensen@ale.dk – tlf. 28 19 17 13

Om Ølfestivalen:
www.beerfestival.dk

Om Danske Ølentusiaster:
www.ale.dk 

Kontaktperson:

Anne-Mette Meyer Pedersen

61301762

anne-mette.meyer@ale.dk

Afsender:

Anne-Mette Meyer Pedersen

Kirkeskovvej 1
4660 Store Heddinge

45823400

sekretariat@ale.dk

http://ale.dk