14 frugtbare øer i Silkeborgs frådende kulturhav

29. september 2008   |   Kunstudstillingen  |  Flere pressemeddelelser

4. – 19. oktober skal gæsterne i Kulturspinderiet på Papirfabrikken i Silkeborg navigere rundt mellem 14 meget forskellige småøer, hver på kun 3x3 meter. Øerne regeres hver især af kunstnere, som under udstillingen har fået den uindskrænkede magt i deres 9 m2 store rige.

14 frugtbare øer i et frådende kulturhav


Tag på krydstogt i Kulturspinderiet på Papirfabrikken i Silkeborg og kast anker i vidt forskellige verdener

4. – 19. oktober skal gæsterne i Kulturspinderiet på Papirfabrikken i Silkeborg navigere rundt mellem 14 meget forskellige småøer, hver på kun 3x3 meter. Øerne regeres hver især af kunstnere, som under udstillingen har fået en uindskrænket magt indenfor deres 9 m2 store rige.
- De må indenfor rimelige etiske og moralske rammer gøre alt, hvad de vil, men på fællesarealet beder vi om en høflig og sober opførsel, understreger initiativtageren til udstillingen Bente Aarøe, der selv er blandt de udstillende kunstnere.

Udstil hvad du vil
I konceptet for udstillingen, der bærer navnet ”14”, står der kort og godt: ”Udstil hvad du vil på 3x3 meter fra gulv til loft. Udstil din yndlingssofa, dig selv eller lav en ny udstilling hver dag”.
Det manifesterer sig i et multikulturelt hav, hvor iagttageren blot kan sætte sejl og begive sig videre fra ø til ø. Et godt råd inden afgang er imidlertid at være på vagt overfor skær, revler og kastevinde og andre af søfartens faremomenter, for selvom det alt sammen ser tildragende og spændende ud, er der også dele af udstillingen, der viser tænder.

Høvdingene
Blandt paradisøernes høvdinge møder man Claus Haxholm Jensen, som blandt andet henter inspiration i scifi-romaner, Søren Bredahl Rasmussen er konge i et stykke kunstig natur, glaskunstner Mette Juul der udstiller en formation af fragt- og erindringsskibe og Jens Kynde, som til hver af sine 9 tavler med fundne genstande har lavet en tankevækkende liste over genstandene samt findestedet og en årstalsangivelse.
NICO har derimod meget bevidst ikke sat navn på sine værker, som hovedsageligt er lavet af genbrugsting, kostumier og billedkunstner Lotte Dandanell viser mange sider af sit store talent, og initiativtageren selv, Bente Aarøe, tager på sine 9 m2 fat om et af de helt tunge emner, nemlig brystkræft.
De to unge kunstnere Tatiana Lyng Pedersen og Julie Linke Bank ønsker med installationen ”Water Charms” at illustrere og tydeliggøre de forskellige lydbilleder og rytmer, der kan opleves, når vand rammer forskellige overflader, mens Søren Aaagaard pirrer sanserne med et avanceret videoprojekt. De øvrige øer bebos (og regeres) af kunstnerne Kirsten Johannesen, Karin Grünberger, Matias Schultz, Michael Christensen samt Peter Larsen og Magnus Frederik Clausen, der har delt magten på øen ligeligt imellem sig.

Kontaktperson:

Bente Aarøe

86853681 / 26742681

bente@benteaarøe.dk

Afsender:

Kunstudstillingen

Kulturspinderiet, Papirfabrikken
8600 Silkeborg

26742681

bente@benteaarøe.dk