100.000 ”synes godt om” Nicehair

06. februar 2013   |   NiceHair.dk  |  Flere pressemeddelelser

Som den første webshop i Danmark har Nicehair.dk's Facebookside netop rundet 100.000 såkaldte ”likes”. Der er altså 100.000, der har klikket på den lille anerkendende tommelfinger. Stort set samtidig går Nicehair-folkene rundt i lagerhallen i Esbjerg og ekspederer ordre nummer 300.000 med hårprodukter og parfume.

 

"Det føles ret vildt, når man tænker på, at hver gang vi har sendt tre pakker med hårprodukter af sted, så er der én, der har anerkendt os på Facebook,” siger partner og medejer Simon Elkjær, der tager det høje antal ”likes” som tegn på, at god og serviceminded kundeservice sagtens kan realiseres over nettet.

”Vi forsøger at give vores kunder en købsoplevelse, der svarer til, hvad en gammeldags ekspedient i en specialforretning tilbyder. Vi byder kunderne velkommen. Vi lytter til deres ønsker og forsøge bedst muligt at opfylde dem. Og vi gør meget ud af, at man altid skal kunne få et ordentligt svar i vores kundeservice,” fortæller han. Efter hans mening er det dét, der ligger til grund for den store folkelige anerkendelse.

Én af hemmelighederne bag de mange Facebookklik er, at Nicehair har en klar strategi om at holde Facebooksiden levende. ”Kunderne skal føle, at de møder os derinde, præcis som hvis de trådte ind i en fysisk butik og talte ansigt til ansigt med en ekspedient,” siger Simon Elkjær, der til daglig har ansvar for Nicehairs onlineprofil. Derfor er én af kundeserivicemedarbejdernes opgave at holde øje med, hvad der foregår på siden og svare i en fart, når nogen spørger om noget. ”Moderne mennesker er vant til at kommunikere på den måde med deres familie og venner, så ved at være ultra opmærksomme giver vi kunderne en fornemmelse af, at de lærer os at kende. Jeg tror, det er én af de ting, de sætter pris på,” mener Simon Elkjær.

Men det er nok ikke hele sandheden. Nicehair laver også rigtig mange happenings og gode tilbud på Facebooksiden, så sidens gæster får lyst til at dele oplevelsen med deres venner. Alene ved fejringen af de 100.000 ”likes” sætter Nicehair.dk fem forskellige online-events i søen.

Det varierer fra konkurrencer med præminer for flere tusinde kroner til uddeling af T-shirts og ”hemmelige” rabatkoder, der kun bliver offentliggjort på Facebook.

”Vi er stolte over hvert eneste af vores 100.000 likes, for bag hvert eneste af dem sidder et menneske, der går op i sit udseende og de produkter, som vi beskæftiger os med. Og jeg vil hermed takke dem alle sammen,” slutter Simon Elkjær. Han håber i øvrigt på, at mange af de 100.000 fans også vil bakke Nicehair op og stemme på dem ved årets e-handelspris.

 

Forslag til billedtekst:
100.000 likes skal fejres med en ordentlig kage.

 

(OBS. I skrivende stund er der "kun" 99.732 likes på facebooksiden.
Det forventes at de 100.000 nås i løbet af den 6. februar.) 

 

 

 

Kontaktperson:

Simon Elkjær

50 50 97 64

simon@nicehair.dk

Afsender:

NiceHair.dk

Lillebæltsvej 11
6715 Esbjerg N

50 50 97 64

simon@nicehair.dk

http://nicehair.dk