10.000 kvadratmeter solcelletag

09. maj 2019   |   Ennogie ApS  |  Flere pressemeddelelser

Ifølge Elon Musk er 2019 solcelletagets år. Ennogie har det seneste år oplevet stigende interesse for solcelletage og forventer en tredobling af salget de kommende år.

Solcelletage gør omstillingen til grøn energi til en realitet. Et strømproducerende tag producerer energien der, hvor den skal bruges. Tidligere i år spåede medstifter og administrerende direktør hos Tesla, Elon Musk, en positiv fremtid for solcelletage:

This is definitely going to be the year of the Solar Roof.

Ennogies direktør, Lars Brøndum Petersen, er enig i denne udtalelse og forventer stor fremgang i 2019. I modsætning til Teslas Solar Roof er Ennogie-solcelletaget allerede på markedet i Danmark og Tyskland.

Ennogie-taget kan dække 70-80 procent af strømforbruget. Samtidigt rykker boligen en eller to energiklasser op, og boligens værdi stiger med solcelletaget,” siger Ennogies direktør, Lars Brøndum Petersen.

Siden Ennogie i 2016 installerede sit første solcelletag, er interessen stadigt stigende. I foråret 2019 har virksomheden rundet 10.000 kvadratmeter installerede solcelletage, hvor cirka 8.000 kvadratmeter blev installeret i løbet af 2018. Ambitionerne vokser, og målet for 2019 er at installere 24.000 kvadratmeter solcelletage – en tredobling af tallet fra sidste år.

Solcelletage efterlader grønt aftryk

God økonomi og bæredygtig energi går hånd i hånd. Der findes nye måder at anskaffe sig solceller på end tidligere løsninger. Med solcellepaneler integreret i tagløsningen følger flere fordele. Taget bliver pænere at se på, billigere at anskaffe sig end et almindeligt tag plus solceller, og det bliver nemmere at montere og vedligeholde. Desuden sætter den integrerede solcelle-tagløsning grønne fodspor:

Når man producerer et tag, har det et CO2-aftryk. I modsætning til et almindeligt tag producerer et Ennogie-tag den energi, som er blevet brugt til tagets fremstilling, på mindre end et år. Derefter genererer taget grøn strøm resten af sin levetid. Af samme årsag er Ennogie-taget en grønnere løsning end almindelige solcelleanlæg, da man sparer CO2-udledningen til fremstilling af det almindelige tag,” fortæller Kristian Harley Hansen, teknisk direktør hos Ennogie.

Grøn energi betaler sig

En investering i et solcelletag skaber et økonomisk udbytte, fordi køber sparer penge på udgifter til opvarmning og strøm. Derfor sælges energirigtige huse til gode priser.

Med de lave renter, vi har for øjeblikket, kan det være en god investering at betale lidt ekstra for et tag, der er energibesparende. Den besparelse eller den indtjening, du får for en relativt lille investering, kan hurtigt forrente sig eller betale sig tilbage,” fortæller erhvervskundechef hos Spar Nord i Herning, Poul Damtoft.

Med boligkøb følger mange udgifter, og energimærkningen på boligen har betydning for det månedlige rådighedsbeløb hos køberen. Derfor er et solcelletag en løsning, som økonomisk giver mening, fordi boligens værdi stiger. Eksempelvis fik Lars Brøndum Petersen, administrerende direktør hos Ennogie, positive tilbagemeldinger efter installationen af et Ennogie-solcelletag på sit hus:

Efter installationen af solcelletaget fulgte en værdistigning på 300.000 kroner. Værdiforøgelsen plus opgraderingen af energiklassen finansierer hele købet, og så sparer vi endda 1.000 kroner om måneden ved at få solcelletaget på.

Læs mere om Ennogie på:

https://ennogie.com/da/.

Billeder

1 – Lars Brøndum Petersens hus

2 – Fyns Almennyttige Boligforening i Odense

Billederne er til fri afbenyttelse med kreditering til Ennogie.

For yderligere information kontakt:

Lars Brøndum Petersen

Adm. direktør, Ennogie ApS

Tlf.: 53562754

Kontaktperson:

Mette Haunstrup

51882665

mhj@ennogie.com

Afsender:

Mette Haunstrup

Thrigesvej 23
7430 Ikast

51882665

mhj@ennogie.com

https://www.ennogie.com