Ung SF-kandidat størst på Facebook

04. juni 2009   |   SF Ungdom  |  Flere pressemeddelelser

Den kun 25-årige SF’er Emilie Turunen har overhalet Socialdemokraternes 33-årige spidskandidat Dan Jørgensen som den EU-kandidat med fleste tilhængere på Facebook. Det sociale medie er stærkt præget af valgkampen, og politikerne skal være bedre til at udnytte den nye politiske arena, mener Turunen.

Ung SF-kandidat størst på Facebook
Den kun 25-årige SF’er Emilie Turunen har overhalet Socialdemokraternes 33-årige spidskandidat Dan Jørgensen som den EU-kandidat med fleste tilhængere på Facebook. Det sociale medie er stærkt præget af valgkampen, mener Turunen.

I de seneste uger har medierne gentagne gange været præget af historier om, at danskerne – og især de yngste vælgere – ikke er interesserede i Europaparlamentsvalget på søndag. Den tidligere SFU-formand Emilie Turunen, der er nummer to på SF’s liste til valget, har taget konsekvensen og har taget sin valgkamp derhen, hvor de unge er: På nettet. Hun er blevet den EU-politiker med flest tilhængere på det sociale medie Facebook og møder massiv opbakning fra de unge, forklarer hun:

”Medierne tegner muligvis et billede af, at de unge er ligeglade med valget og med politik i det hele taget, men min oplevelse er altså en helt anden. Der er utrolig mange, der tager del i den politiske debat, kommer med kommentarer, skriver opmuntrende indlæg, bidrager med deres egne valgkampsoplevelser om stort og småt og så videre på for eksempel Facebook. Internettet er den nye politiske arena, men desværre er det ikke rigtig gået op for os politikere endnu,” udtaler Emilie Turunen.

”Det kan godt være, at de unge vælgere ikke gider deltage i traditionelle valgarrangementer nede i forsamlingshuset, men det betyder altså ikke nødvendigvis, at de er ligeglade – det kommer til udtryk på nettet,” fortsætter Europaparlamentskandidaten.

”Men det er da helt klart, at vi som politikere stadigvæk har en kæmpe stor udfordring i at gøre EU forståeligt og nærværende og meningsfuldt for folk. For hvis ikke det virker relevant for en, så er det jo heller ikke sikkert, man lige kommer ned til sit valgsted og får sat sit kryds på søndag,” påpeger Emilie Turunen.

For flere oplysninger eller uddybende udtalelser, kontakt:
  • EU-kandidat Emilie Turunen (SF) på mobil 26 79 05 51
  • Kampagnemedarbejder Maria Alina Wedø på mobil 22 21 48 15

Kontaktperson:

Emilie Turunen

26 79 05 51

emilie@sf.dk

Afsender:

SF Ungdom

Blegdamsvej 24A
2200 København N

35 36 17 77

sfu@sfu.dk

http://www.sfu.dk