Ny teaterlov - endelig

22. april 2010   |   Forlaget Underskoven ApS  |  Flere pressemeddelelser

Initiativtagerne fra Den selvbestaltede teaterlovskommission, som i 2008 gav startskuddet til diskussionen om en ny teaterlov, glæder sig over teaterudvalgets rapport. Endelig! - Endelig!

Initiativtagerne Bjørn Lense-Møller og Tom Ahlberg fra Den selvbestaltede teaterlovskommission, som i 2008 gav startskuddet til diskussionen om en ny teaterlov, udtaler om teaterudvalgets rapport:

- Endelig! Så kan det politiske og administrative niveau komme videre med at udarbejde de længe ventede og nødvendige ændringer af en forældet teaterlov.

- Det har længe været velkendt, at det danske teaterliv har været hæmmet af utidssvarende og fastfrysende struktur. Vi håber, at folketinget vil følge teaterudvalgets rapport op og sikre langt bedre muligheder for at teatre kan krydse grænser, både fysisk og mentalt.


Vi er bl.a. enige i teaterudvalgets påpegning af:

- et stærk styrket Scenekunstudvalg og Scenekunstcenter

- nedlæggelse af billetkøbsordninger

- total omlægning af Københavns Teater


Vi synes det er ærgerligt, at kommissoriet for Teaterudvalget har begrænset mulighederne for at vurdere samspillet mellem Det kongelige teater og det øvrige teaterlandskab - selv om udvalget - i trods - påpeger gode muligheder.  Vi håber, at den kommende diskussion kan fastholde et perspektiv som handler om det danske teaterlandskab som helhed - og ikke forfalder til mindre enkeltspørgsmål.  

Kontaktperson:

Tom Ahlberg

20833747

tom@tom.dk

Afsender:

Tom Ahlberg

Frederiksberggade 30 (Strøget)
1459 København K

33150515

forlaget@underskoven.dk

http://www.underskoven.dk