E-mail

Password

 

Pressesystemet ApS
Axel Gruhns Vej 2B
8270 Højbjerg


CVR: 34713316

 

  Dankort 
  Visa 
  Visa Electron 
  Master Card 
  Maestro 
  JCB 

Handelsbetingelser

 

Publiceret den 17. februar 2010

Århus kigger ind i forfatterhjerner

Århus Litteraturfestival/Vild med ORD gennemføres i år fra 23.-26. april i Filmbyen med fokus på hjernerne bag en lang række forfatterskaber

Når Vild med ORD - Århus Litteraturfestival - slår dørene op for publikum i Filmbyens studier på havnen i Århus 23. april, bliver det med mere fokus på hjernerne bag forfatterskaberne end deres seneste bog

Forfattere, som deltager i 2. udgave af Vild med ORD, må affinde sig med at blive kigget godt efter i sømmene - og helt ind i hjernekisten. Svend Åge Madsen, Jørgen Leth, Christian Dorph og Simon Pasternak, Elsebeth Egholm og mange andre forfattere vil blive udspurgt om, hvad der egentlig foregår i hjernevindingerne hos dem. Hvad er bevæggrundene til at tænke - og skrive - som de gør? Hvad er meningen med at gøre deres hjerneovervejelser offentligt tilgængelige? Spørgsmål som disse, er arrangørerne sikre på, vil være yderst interessante for mange læsere at stille og få svar på - og det er netop hensigten med årets litteraturfestival, som gerne vil gå et spadestik eller to i dybden i dialog med de mange forfattere, som møder læserne i Filmbyen.
- Forfatteren skal præsenteres på scenen som forfatter og menneske og ikke kun i kraft af deres seneste udgivelse. Vi ønsker, at publikum skal føle, at de kommer 'tæt på' og får en helt speciel og forhåbentlig ny oplevelse med hjem. Det er vigtigt at hverken forfatter eller publikum føler sig hensat til envejskommunikation, fortæller Christina Faaborg Jensen, der er medarrangør af Vild med ORD.
Vild med ORD samler en række aktiviteter over fire dage, fra fredag 23. april til mandag 26. april, både rundt i Århus - og centreret om studierne i Filmbyen. Her bliver der plads til både den brede, folkelige bogmesse med publikumsmagneter - og debat med mindre kendte forfattere, oplæsninger, musik og lyrik samt mere intime særarrangementer med udvalgte forfattere.

Også for børn og unge
Mandag 26. april er primært en Børnenes Bogdag med besøg af en række populære forfattere som Lene Kaaberbøl, Josefine Ottesen, Kenneth Bøgh Andersen og Louis Jensen. Men også læseklubber, forfatterspirer og børnebiblioteker byder på aktiv involvering af børnene, som inviteres fra skoler, sfo'er og fritidsklubber
Børnenes Bogdag blev festivalens største succes i 2009, og det har ikke skortet på opfordringer til at gentage den. Her kan børn få en anderledes skoledag i litteraturens tegn.

Landsinteresse
Hensigten med Vild med ORD er ikke blot at skabe en regional festival, men en festival, der skal påkalde sig landsinteresse og tiltrække besøgende i alle aldre. Festivalen samarbejder med andre litterære foreninger i Århus, biblioteker og boghandlere, så den bogglade del af byen står sammen og støtter det lokale vækstlag.
Vild med ORD 2010 er også vært for første Scandinavian Cup i Poetry Slam med deltagelse fra Norge, Sverige og Danmark. Det foregår fredag 23. april om aftenen i Pakhuset på Århus Havn.

Forfattere bakker op
Initiativet til Vild med ORD støttes ivrigt af deltagende forfattere fra 2009, der alle gik hjem med en god oplevelse.

- Der er ikke mange litteraturfestivaler i Danmark, der på en intelligent og engageret måde lader forfattere komme til orde. Vild med Ord er anderledes, drevet af et ungt engagement og initiativ, med virkelig kærlighed og indsigt i litteraturen, og alligevel vidtfavnende. Man lader hverken salgstal eller eksklusivitet diktere valget af forfatter, men går efter det, man kan lide og finder relevant, og der er over det hele en entusiasme, som smitter fra det øjeblik, man ankommer, siger Carsten Jensen.

- En succesfuld bogmesse kræver tålmodighed. Det tog år at få Forum op på de høje besøgstal. Det er vigtigt at give sig tid til at finde den rigtige form, den, der trækker publikum til og giver et indblik i bøgernes verden både i bredden og i højden, siger Århus-forfatteren Elsebeth Egholm.

- Som 'skriver' er jeg glad for at få lejlighed til et møde med læsere, gamle eller kommende, gerne i en form, så man kommer lidt nærmere på hinanden, end når man bare sidder og læser op, siger Svend Åge Madsen.

- For børn er det børnelitterære indslag afgørende for børns lyst til at læse og til at videreudvikle deres læsekompetancer, siger Louis Jensen.
 
Til redaktionen: For mere information eller interview kan I kontakte os på mail eller telefon herunder eller mobil: Marie Hastrup: 2364 0735 eller Kristian Skov: 2737 6722l
Vild med ORD, Filmbyen 21,4., 8000 Århus C - 8742 6000 - mail: post@vildmedord.dk - www.vildmedord.dk

Kontaktperson:

Stig Petersen

Telefon: 87426000

post@siesta-forlaget.dk

Afsender:

Siesta

Telefon: 87426000

Filmbyen 21,4.

8000 Århus C

post@siesta-forlaget.dk

http://www.siesta-forlaget.dk