E-mail

Password

 

Pressesystemet ApS
Haslegårdsvej 8-10
8210 Aarhus V


CVR: 34713316

 

  Dankort 
  Visa 
  Visa Electron 
  Master Card 
  Maestro 
  JCB 

Handelsbetingelser

 

FAQ

Hvem er afsender på pressemeddelelsen?
Det bestemmer du selv. Den mail, du indsætter som kontaktpersonens e-mail, er den, der bliver brugt som afsendermail. Enkelte mailudbydere forhindrer, at du kan bruge din mail som afsender. Ligeledes er det bedst, hvis du undlader at bruge gratis mailudbydere som fx hotmail.com, gmail.com, mail.dk og Yahoo.dk, da disse bl.a. bruges af spammere - hvilket kan give problemer. Om muligt brug derfor en alternativ mail. Ellers kontakt os - så hjælper vi dig.

Hvordan vælger jeg medier?
Pressesystemet giver dig mulighed for at målrette dine udsendelser på bedste vis. Du kan fx vælge de enkelte fagredaktioner på de landsdækkende medier mv. Derudover findes der en række hjælpefunktioner, hvis det skal gå stærkt, hvor du kan finde de mest almindelige medier i forhold til en bestemt kategori. Fx "Biler og transport" og "Erhverv og økonomi" osv.

Hvordan kopierer jeg en tidligere medieliste?
Har du tidligere sendt en pressemeddelelse ud gennem Pressesystemet, har du mulighed for at kopiere og genbruge denne medieliste. Du slipper altså for at skulle vælge medierne på ny. Gå til punktet 'Udsend' i topmenuen og vælg 'Opret' som første punkt på listen. Herefter kommer du til en oversigt med dine tidligere presseudsendelser. Du finder den pressemeddelelse, hvorfra du ønsker at kopiere medielisten, og i menuen til højre for denne pressemeddelelse vælger du "Kopier kun medieliste". Der bliver nu lavet en ny kladde med den pågældende medieliste, og du kan indsætte tekst, vedhæfte billeder og sætte pressemeddelelsen til udsendelse.

Kan jeg ændre min pressemeddelelse?
Du kan til enhver tid ændre din pressemeddelelse, så længe den ikke er sendt ud til medierne. Du finder dine pressemeddelelser under punktet 'Udsend' og 'Kladder'. Har du sendt pressemeddelelsen til godkendelse - men den er ikke afsendt endnu - kan du annullere afsendelsen. Du finder dem i din 'Udbakke' under punktet 'Udsend'. Bemærk, din pressemeddelelse slettes IKKE, når du annullerer. Den føres blot tilbage til dine kladder inkl. medieliste og det hele. Du kan nu rette teksten og sende ud på ny. Du skal i den forbindelse igennem betalingsprocessen igen, da denne også annulleres.

Hvad er åbningsstatistik?
Aktiverer du åbningsstatistikken, kan du se, hvilke modtagere der har læst pressemeddelelsen. BEMÆRK: 1) Det er ikke alle modtagere, denne teknik virker på, og du vil derfor ikke kunne se, om pressemeddelelsen er blevet læst eller ej. 2) Aktiverer du statistikken, er der en øget risiko for, at pressemeddelelsen bliver fanget af modtagerens SPAM-filter.

Hvordan tjekker jeg om min e-mail bruger SPF?
Sender Policy Framework (SPF) er et system, som har til formål at forhindre udsendelse af SPAM. Har din mailadresse SPF kan du derfor ikke anvende denne til udsendelse, da vores system ikke er clearet i jeres specifikke it-opsætning.  Pressemeddelelsen vil derfor blive blokeret hos mange medier. Skal du udsende er den nemme løsning at benytte en mailadresse uden SPF. Alternativt kan der gives tilladelse til at sende ud gennem os via jeres it/domæne-indstillinger.  

Klik HER og tjek om din e-mail har SPF:                                                          

1. Indtast domænenavn ved punktet ”Domain name”. Fx pressesystemet.dk (undlad www.)

2. Tryk på knappen ”Get SPF Record (If any)” – Dit domæne bliver derefter tjekket for brug af SPF.

3. En SPF rapport i forhold til det indtastede domæne vil nu fremkomme. Rapporten fortæller om domænet har et SPF tilkoblet.

OBS. Rapporten kan virke forvirrende uden kendskab til SPF. Hvis der står noget i retning af ”v=spf1 record for domæne.dk” er det typisk ensbetydende med brugen af SPF. 

Hvordan fungerer medieovervågning?
Bestiller du medeovervågning, vil du modtage et presseklip for hver gang din pressemeddelelse bliver bragt i medierne. Vi overvåger mere end 1.000 danske trykte medier. Hver måned samler vi dine presseklip og sender dem som PDF'er på e-mail. 

Hvornår kan jeg sende pressemeddelelser ud?
Du kan udsende pressemeddelelser døgnet rundt, såfremt vi modtager pressemeddelelsen senest en dag før selve udsendelsen. Har du en almindelig brugerkonto og indsender pressemeddelelser i tidsrummet 22.00-08.00 - med efterfølgende hurtig udsendelse, garanterer vi ikke, at den når at blive godkendt før kl. 08.00. Ønsker du at have fri udsendelse døgnet rundt, skal du opgradere til et årsabonnement.

Hvordan får jeg årsabonnement med fri udsendelse?
Det er let at bestille årsabonnement med fri udsendelse. Gå til punktet 'Konto' i topmenuen og vælg 'Abonnement' nederst på listen. Herefter gennemfører du bestillingen og dit abonnement aktiveres straks automatisk.

Kan jeg få hjælp til min udsendelse og pressemeddelelse?
Ja, du kan vælge at overlade alt det manuelle arbejde til os, ligesom du kan få en af vores professionelle skribenter til at hjælpe med at formulere dit budskab. Send os en mail på kontakt@pressesystemet.dk med dine ønsker.