Pressesystemet ApS
Bredgade 15
1260 København K
Tlf.: (+45) 70 20 50 69
CVR: 30702549
Publiceret den 26. februar 2010
Tandlæge med over 100 konsultationer - om dagen
Tandlæge med over 100 konsultationer - om dagen
Tandlæge Rune Skou fra Nordborg på Als har stor succes med en webportal, hvor danskerne gratis kan søge oplysninger om tænder og tandsundhed. Det giver ham ro i sindet at vide, at patienterne kan genopfriske hvad tandlægen sagde, hvis de ikke har forstået alle budskaberne mens de sad i stolen.
Kort tid efter tandlæge Rune Skou kom ud fra tandlægeskolen i Århus slog det ham, at mange danskere ikke er særlig gode til at passe på deres egne tænder. Mange af behandlingerne var nødvendige fordi patienterne ikke børstede tænder godt nok, ikke anvendte tandtråd, osv. Efter at have talt med patienterne stod en ting klart:
Det var meget få som vidste nok om deres egen tandsituation til at forebygge effektivt.
”Jeg tænkte længe over hvordan vi kunne levere denne viden uden at bruge al min tid ved stolen på at tale. Det var sådan ideen til Tandportalen.dk dukkede op.”, siger tandlæge Rune Skou, og fortsætter: ”Jeg oplever at kommunikationen med patienten er en udfordring. Der er så meget, som jeg gerne vil fortælle og vise mens jeg har patienten i stolen. Men for patienten er stolen nok ikke det bedste sted for læring. Så kunne jeg levere informationen direkte patienten i et for ham trygt miljø, så ville forebyggelsen bliver understøttet bedre. Derfor lavede jeg Tandportalen.dk i løbet af foråret 2008.
Og noget tyder på at der er efterspørgsel efter det. Tandportalen.dk har for tiden over 3000 aktive besøgende om måneden. Det svarer mere end 100 konsultationer om dagen. Mere tid ved stolen Informationerne fra Tandportalen.dk oplever Rune støtter ham i det daglige virke. ”Det betyder at jeg kan fokusere på behandlingen og at patienten ofte er mere oplyst om sin egen situation når han/hun sætter sig. Så taler vi næsten samme sprog fra starten.” Det giver bedre patienttilfredshed og mere tid med behandling. ”Det er en klassisk win-win. Patienten er bedre oplyst om egen situation og egne muligheder og jeg kan bruge en større del af min tid til at behandle og mindre til at snakke." Andre kan også få glæde af siden ”Tanken er at alle patienter skal have glæde af siden. Brug af siden og de informationer der ligger på den er gratis for alle. Bl.a. har jeg som det seneste tiltag produceret en instruktionsvideo i hvordan børster sine tænder korrekt, en om tandtråd, en om tandstikkere og en om interdental-børster. De ligger også på Youtube og man kan dermed kopiere den direkte ind og anvende på sin egen praksis hjemmeside. Det er hensigten at producere endnu flere af den slags videoer." Tiden til rådighed Det tager tid at vedligeholde webportalen, herunder at svare på spørgsmål i brevkassen. ”Jeg bruger meget tid på at opdatere og vedligeholde Tandportalen.dk, men oplever en glæde ved at kunne nå så mange mennesker på samme tid”, siger Rune. ”Det koster noget tid, men det er tjent ind på de positive tilbagemeldinger jeg får både fra patienter og kollegaer.” Det er Runes håb at flere tandlæger vil tage de gratis artikler, videoer og andet indhold til sig. ”Vores vigtigste opgave er at støtte patienten. Jo mere information der er til rådighed for ham/hende, des bedre behandlingsforløb vil patienten opleve.”