Pressesystemet ApS
Bredgade 15
1260 København K
Tlf.: (+45) 70 20 50 69
CVR: 30702549
Publiceret den 25. februar 2010
Vækst og Viden skaber nyt kraftcenter med United-Creatives
Helsingør får det første af en række nye kreative fællesskaber, som erhvervsnetværket United Creatives lægger navn til. Et motiverende arbejdsfællesskab med masser af kontorpladser og synergi på tværs af brancher samler de kreative og selvstændige under et tag i en totalrenoveret stationsbygning.
I disse måneder er netværket United Creatives, der indtil nu primært har fungeret som online-netværk, i gang med en større udvidelse både geografisk og strukturelt. En lang række nye initiativer over hele Danmark er i vente, og første skud på stammen af kreative fællesskaber i United Creatives-regi uden for København bliver nu gjort til virkelighed. Vækst og Viden i Helsingør er katalysatoren.
”Vi vil de kreative, fordi de er så vigtige for byens udvikling,” siger administrerende direktør for Vækst og Viden i Helsingør, Anders Christian Hjort. Vækst og Viden er en offentlig/privat virksomhed, som dels ejes af Helsingør Kommune, dels af en række foreninger inden for detail, erhverv, kultur og turisme. En upolitisk servicevirksomhed, der investerer i udvikling af forretnings- og bymiljøer, som fremmer netværksdannelse, vækst og videndeling på tværs af grænser, brancher og kompetencer.
”Indtil nu har medlemmerne uden for København været en anelse overset, men det vil ændre sig markant i løbet af 2010,” fortæller United Creatives adm. direktør og stifter, Pia Nissen, om årsagen til samarbejdet med Vækst og Viden i Helsingør
Læs mere i den vedhæftede informationspdf om det nye kreative kraftcenter.
Se tidligere pressemeddelelse om United-Creatives udvidelsesplaner for 2010: http://www.pressesystemet.dk/default.asp?id=3827
Om United Creatives United Creatives har sit udspring i Schiller & Co. A/S, også kaldet ”Schiller-huset”, der er beliggende på Nørrebro i København. Schiller-huset har gennem mange år oparbejdet et stort netværk inden for den kreative branche – både i forhold til talenter, etablerede kreative, investorer og ikke mindst kunder.
Schiller-huset er et multikreativt fællesskab, der blev grundlagt i 1967. I begyndelsen var det primært et sted for fotografer, men siden 2001 har det fungeret som et facility house for kreative, der i dag huser mere end 35 selvstændige og kreativt individuelle virksomheder. Det er gratis at blive medlem af United Creatives for både virksomheder og freelancere. Den gratis oprettelse af profil og medlemskab sker på www.united-creatives.dk.