Pressesystemet ApS
Bredgade 15
1260 København K
Tlf.: (+45) 70 20 50 69
CVR: 30702549
Publiceret den 22. februar 2010
Elevrapport gennemhuller ungepakke 2
På en vejledningskonference i dag offentliggjorde en række elevorganisationer en ny rapport om vejledning, som gennemhuller en del af argumentationen for ungepakke 2. Det fremgår nemlig af rapporten, at eleverne efterlyser nærhed i vejledning. Ifølge eleverne, vil Ungepakke 2 gøre vejledningen endnu mere fjern, end tilfældet er i dag. Konkret lægger ungepakke 2 nemlig op til, at man afskaffer kravet om, at skolerne skal have uddannede vejledere ansat.
Bjarke Dahl Mogensen, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), udtaler i den forbindelse:
”Vi kan med vores rapport dokumentere, at forligspartierne er helt galt på den, når de foreslår, at man skal afskaffe kravet om at have uddannede vejleder på skolerne. Eleverne siger nemlig meget klart, at vejledningen skal foregå på uddannelserne og ikke i fjerne uddannelsescentre”
Rapporten viser, at hele 85% af de unge på en gymnasial uddannelse mener, at det er vigtigt, at vejledningen ligger på skolen, så man hurtigt kan få den hjælp, man har behov for. Derfor anbefaler elevorganisationerne, at forligspartierne genovervejer deres beslutning om at afskaffe gennemførselsvejledningen. Bag forslaget om at afskaffe kravet om at have uddannede vejledere ansat, ligger der en besparelse på 35 mio. Forslaget vækker hovedrysten blandt eleverne
”Vi kan simpelthen ikke forstå, at man vil afskaffe en ordning, som fungerer rigtig godt, bare for at spare 35 mio. kroner. Vi håber derfor på, at partierne vil tage vores anbefalinger med i deres overvejelser, når de mødes i slutningen af denne uge,” udtaler Johanne Stenstrup, formand for HTX-udvalget i Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO)
Elevrapporten blev i dag præsenteret på en vejledningskonference, hvor blandt andre Bertel Haarder deltog. Ifølge eleverne tog ministeren godt imod elevernes forslag:
”Vi fik ikke en klar tilkendegivelse på, om man vil rulle besparelserne tilbage, men det var vores indtryk, at partierne bag forliget nu vil genoverveje deres beslutning om at skære ned på området,” udtaler Johanen Stenstrup.
Baggrund Rapporten kan findes på Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings hjemmeside (www.dgsnet.dk)
Kontakt Bjarke Dahl Mogensen Formand for DGS +45 50774804
Johanne Stenstrup Formand for EEO’s HTX-udvalg +45 29885851