Over 400 deltagere vil have succes med Paul Martinelli
Bob Proctor og Paul Martinelli er makkerparret bag LifeSuccess Consulting. Førstnævnte er bl.a. en af de centrale medvirkende i succesen ”The Secret”. Den mest solgte bog og dvd i USA i 2007.
Lørdag d. 15. november kommer Paul Martinelli til Ørestad Gymnasium i København. Her vil han fortælle om det, han brænder for: nemlig at få succes i dit liv!
Succesen ligger i, at du begynder at forstå og arbejde med de ting, du har fået gratis her i livet. Dine tanker, dine følelser, din energi og din fantasi.
Desværre har de fleste mere eller mindre en tendens til at tage disse ting for givet, og i stedet værdsætte det, vi kan betale for penge.
På dette seminar vil du lære, at det er de ting, som er gratis, der giver dig succes, hvis du vel og mærke anvender dem som en medspiller og ikke en modspiller.
I skolen lærte du om de menneskeskabte love. Men det er de universelle love, som er afgørende for dine resultater her i livet og dermed din succes. En af de universelle love er, ”Law of Attraction”. Du er selv ansvarlig for, hvad du tiltrækker i dit liv ud fra den energi, du udsender. ”You become what you think about”. I løbet af dagen vil du lære, hvad energi er, og hvordan du kan kontrollere din energi, så du begynder at tiltrække det liv, som DU ønsker.
Mere end 400 har allerede skaffet sig billet til heldagsseminaret.
Det er firmaet Body Mind Solution fra Frederiksberg i København, der har fået Paul Martinelli til landet.
Pressen er velkommen.