Pressesystemet ApS
Bredgade 15
1260 København K
Tlf.: (+45) 70 20 50 69
CVR: 30702549
Publiceret den 1. august 2007
Google - Ny tjeneste giver bedre søge resultater
Bedre Google resultater til brugerne
Google lancerer ny tjeneste, Søgeoversigt.
Google offentliggjorde i dag en ny tjeneste, Google Søgeoversigt.
Nu kan den enkelte bruger få endnu bedre og endnu hurtigere søgeresultater. Med tjenesten ”Google Søgeoversigt” kan man hurtigt genfinde gamle søgninger og detaljer i teksten, redigere eller slette tidligere søgninger, som man vil have fjernet fra sin Google Søgeoversigt. På denne måde bliver søgningerne mere præcise, og brugerne har mere kontrol over deres søgninger.
For at benytte denne nye tjeneste skal man blot have en Google-konto og derefter vælge servicen Søgeoversigt.
Dagens offentliggørelse er en del af Google’s arbejde for at give verdens befolkning mere relevante resultater og bedre kontrol over deres søgehistorie. Når brugere vælger denne nye funktion, personaliserer Google nye søgeresultater baseret på gamle resultater og søgeord – og derved skabes en søgemaskine, der er designet af brugeren til brugere. Fordi tjenesten er web-baseret har man sin søgehistorie med sig, ligegyldig hvilke PC man arbejder fra.
Hvis f.eks. en brugers søgehistorie viser, at han eller hun er mere interesseret i forskning, vil en søgning på ”ph” vise resultater, der handler om ”ph værdi” frem for PH Lamper eller ph.d. studiet . Eller den der leder efter rejser på nettet, eller søger efter anmeldelser af ”Hilton Paris”, undgår at få uendeligt mange resultater om en nydelig ung dame. Derved fås en søgning, der er hurtigere, mere brugbar og mere relevant for brugeren.
Google Søgeoversigt giver brugerne mulighed for at personalisere deres søgninger så meget, de selv vil. Hvis brugeren har søgninger, som de opfatter som private og ikke ønsker kommer med, kan man i Google Søgeoversigt rette, sætte på pause eller slette i de informationer, der er lagret. Dette kan brugeren ændre på ethvert tidspunkt i brugermenuen, der selvfølgelig er på dansk.
Sep Kamvar, der er ansvarlig for udvikling af personaliserings tjenester, udtaler:
”Har du nogle sinde mistet noget på nettet, som du holdt af? En sjov video, en opskrift på chokoladekage eller en vigtig artikel? Det hører fortiden til. Med Google Søgeoversigt vil du være i stand til at finde præcis den side, du fandt tidligere - og det fra en hvilken som helst computer. Denne nye feature, som er en udbygning og oversat version af tjenesten Search History, lader dig kigge tilbage i historien og gense gamle web sites og gennemse alle de sider du har været på før. Det er en del af Google’s arbejde for at gøre alle tjenester mere personaliserede, for at give brugerne bedre resultater og mere kontrol over deres internetsøgninger”.
For at bruge Google Søgeoversigt skal man oprette en Google konto og bruge Google programmerne PageRank feature™ , som er en del af Google Toolbar™. Toolbar, en værktøjslinie, der er integreret i den browser man bruger. Toolbar er et værktøj der hjælper Google’s søgemaskine med at matche de web sider, som brugeren har besøgt, når de er logget ind via deres Google konto.
Hvordan man tilmelder sig Google Søgeoversigt:
Gå til www.Google.dk/history og opret en Google konto eller log ind med din eksisterende konto. Derefter bliver man direkte ført videre i den nye tjeneste Google Søgeresultater.
Herefter kan du begynde at spore din web søgning, slette hvis du vil, rette hvis du har lyst, sætte funktionen på pause, genstarte den igen eller bare lade den køre og nyde de personaliserede resultater.
-SLUT-
Om Google:
Om Google Inc.
Google’s innovative søgeteknologi giver millioner af mennesker overalt i verden mulighed for at komme i direkte kontakt med den information, de søger. Google er grundlagt i 1998 af Stanford Ph.D. studerende Larry Page og Sergey Brin. I dag anses Google for at være et toneangivende web-frma i alle større globale markeder. Google’s målrettede marketingprogrammer giver virksomheder i alle størrelser målbare resultater, samtidigt med det giver en forbedret web-oplevelse for kunder. Google har hovedkvarter i Silicon Valley og har kontorer i både Syd- og Nordamerika, Europa og Asien. For mere information: www.google.dk eller www.google.com
For yderligere informationer kontakt Kirsten Dinesen: kirsten.dinesen@b-2.dk eller ring +4522170339.